FRI FRAGT I DANMARK VED KØB OVER 399 DKK | AFSENDELSE 1-3 HVERDAGE | KLIK-OG-HENT

Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
  • Indlæs billede til gallerivisning Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
  • Indlæs billede til gallerivisning Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
  • Indlæs billede til gallerivisning Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit
  • Indlæs billede til gallerivisning Opskrift på Agnete Cardigan fra PetiteKnit

Agnete Cardigan

Forhandler
PetiteKnit
Normalpris
45,00 DKK
Udsalgspris
45,00 DKK
Normalpris
Udsolgt
Stykpris
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Denne opskrift sælges kun med tilhørende garn og bliver sendt til dig på tryk sammen med garnet. 

Agnete Cardigan strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes et stykke dobbeltstrik, der skal sidde i nakken og hænge sammen med forkanterne. Dernæst samles masker op i dette stykke, og herudfra strikkes rygstykket. Derefter strikkes højre forstykke og venstre forstykke. Disse tre dele samles for at danne kroppen, som strikkes frem og tilbage i patent med forkanter i dobbeltstrik. Langs de dobbeltstrikkede forkanter strikkes knaphuller. Der samles masker op i ærmegabet, og ud fra disse masker strikkes ærmerne.

Lav en strikkeprøve, inden du går i gang, for at finde den pindestørrelse der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på at strikkefastheden i højden (dvs. antal p pr 10 cm) kan variere afhængigt af det garn, du strikker i. Det vigtigste er, at strikkefastheden i bredden (dvs. antal m pr 10 cm) passer. Der ligger en video af teknikkerne patentstrik og dobbeltstrik på www.petiteknit.com.

Størrelsesguide

Agnete Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 10-15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En cardigan i str. S har overvidden 105 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL.

Cardiganens overvidde: 100 (105) 110 (113) 121 (130) 138 (146) 155 cm.

Længde: 53 (53) 54 (55) 56 (57) 57 (59) 60 cm målt fra toppen af skulderen og ned

Strikkefasthed: 19 masker x 56 pinde i patentstrik pind 3 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 56 p patentstrik tælles som 28 retmasker).

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), strømpepinde 3 mm, rundpind 2,5mm (60 cm).

Materialer: 250 (250-300) 300 (300) 300 (300-350) 350 (350) 400 g Tvinni fra Isager Yarn (50 g = 255 m) eller 300-350 (350) 350-400 (400) 400 (450) 450 (500) 500-550 Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 205 m) strikkes sammen med 150-175 (175) 175-200 (200) 200 (225) 225 (250) 250-275 g Silk Mohair fra Sysleriget (50 g = 420 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m), 4 knapper (Ø = 22-23 mm).

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5).

Den røde Agnete Cardigan er strikket i Tvinni fra Isager i farven 28 sammen med Silk Mohair fra Sysleriget i farven Wild poppy.

Den brune Agnete Cardigan er strikket i Tynn Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Mellembrun meleret [2652] sammen med Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn i farven Mørk chokolade [3880].