Sandnes tillader kun, at dette hæfte sælges sammen med Sandnes garn. Bestil derfor samtidig mindst 4 nøgler Sandnes garn til en af modellerne i hæftet – ellers må vi i Si-Ki Garn ikke sælge hæftet til dig.
Sandnes hæfte 2108 Myk start er et smukt hæfte med opskrifter på tøj, tæpper og tilbehør til de mindste.
Kollektionen har mange fine basisting, der strikkes i perlerib, som gør det strikkede ekstra blødt og elastisk. Der er små cardigans, bukser, kyse, strømper og tæppe. Vil du gerne strikke glatstrik, er der bl.a. sweatre, cardigans med raglan eller som omslag, og der er strømpebukser med og uden seler. Der er også strik med Panda-motiver og med bjørnemønster. Og Colettemønsteret er en klassiker, der går igen i flere modeller, bl.a. kyse, strømpebukser og tæppe.
Modellerne er blandt andet strikket i Sunday, Alpakka Silke, Merinoull og Tynn Merinoull fra Sandnes Garn og spænder fra størrelse 0-4 år.
Se garnmængde til alle modeller her hos Sandnes Garn.
Sprog: norsk.
Hæftet sendes til dig på tryk.