Lang Yarns Punto 64 Muse indeholder 10 skønne opskrifter strikket i det smukke, håndfarvede flerfarvede garn Muse. Hæftet indeholder opskrifter på 4 tørklæder, 1 sweater, 1 cardigan, 1 slipover, 1 håndledsvarmer og 2 huer.
Muse fra Lang Yarns er det mest fantastiske og bløde håndfarvede garn, som bare oser af ren lækkerhed. Garnet består af 80% suri alpakka, 17% nylon og 3% merino uld, og er håndfarvet i vilde, klare farver! Du kan f.eks. strikke den klassiske Kumulus Bluse eller Kumulus Bluse O-Neck fra PetiteKnit med en enkelt tråd. Til en størrelse medium skal du kun bruge 1½ nøgle Muse!
Når vi taler om håndfarvet garn, anbefaler vi - til større projekter - at arbejde med 2 nøgler Muse ad gangen, og skiftevis strikke 2 pinde af hvert nøgle for at opnå et mere jævnt farvespil.
Se hele vores udvalg af Muse her.
Sprog: Dansk.